Home arrow Turistinfo
Turistinfo
En kulinarisk udflugt på Ada Bojana Udskriv
tirsdag, 24 august 2010

Hvis du ønsker en lille kulinarisk udflugt og gerne vil se en af sydeuropas bedste sandstrande, skal du tage til Ada Bojana.

Ada Bojana er en lille flodø på floden Bojana som stømmer ud i Adriaterhavet i det sydligste Montenegro - på grænsen til Albanien. På selve øen ligger der en nudistlejr, men du behøves ikke at se på bare numser hvis du ikke vil - der er nok plads til bikini- og shortsklædte. Selve stranden er en perfekt sandstrand og du kan selv vælge om du vil bade i ferskvandet hvor floden strømmer ud eller om du vil bade i Adriaterhavets saltvand.

Ls videre...
 
Skinken Udskriv
lrdag, 04 august 2007

Njegushka prshuta (Skinken fra Njegushi) - er nok den madvare som Montenegro er mest kendt for. I de små landsbyer i 1000 m. højde, lige ud for kysten, laves en af de bedste skinker der kan købes for penge. Dvs. det kunne der før de hollandske storproduktions svin blev et billigere alternativ for de lokale små landproducenter. Der er forskel på et svin som går mere eller mindre frit og spiser økologisk, og et svin der er vokset op med 30 andre i et lille bur med kraftfoder som eneste guf.

De specielle forhold under selve skinkeproduktionen, den store højde og saltet i luften som kommer fra havet gør at skinken alligevel smager godt, men jeg anbefaler at man selv tager op til landsbyerne og køber fra de lokale, hvis man skal have lidt med. Der kan man samtidigt købe den lokale ost, som også smager dejligt.

I landet serverer man skinken og osten som en forret.

 
Øllet Udskriv
lrdag, 04 august 2007

Montenegro havde i gamle dage et af de bedste ølmærker i det tidligere Jugoslavien. Sidst vandt det guldmedaljen i Brusseles 2003. Bryggeriet har eksisteret siden 1889 men er ikke mere i montenegrinske hænder. "Niksicko pivo" eller som det hedder i dag efter tjekkisk opkøb "Nik", er det eneste ølmærke man laver i landet. Øllet har en alkoholprocent på 5%, er lavet af hårdt bjergvand. Os ølkendere synes jo at kvaliteten ikke er den samme som i gamle dage, men til gengæld har tjekkerne udviklet endnu en variant, nemlig Nik Gold. Og 2 liters plastikflasken.

Variationen af øl er alligevel stor, da der kan købes mange importerede mærker. Dog er det mest "turistøl" og ølentusiasterne må dog kigge langt efter de gode mærker som i dag kan købes i ethvert varehus med respekt for sig selv i Danmark .

Niksicko pivo

 

 

 
Vinene Udskriv
sndag, 09 juli 2006

Montenegro har (dets størrelse taget i betragtning) et stort udvalg af vine. Den mest kendte er Vranac Pro Corde, en rødvin der er produceret af Montenegros største vineri "Plantaze 13. Juli", og efter manges mening den bedste vin i det tidligere Jugoslavien. For nyligt vandt et andet vineri, som også bruger druen Vranac, prisen for den bedste vin i en konkurrence i Ungarn.

Ud over rødvine lavet på Vranac-druen, findes der også gode hvidvine, som dog er lavet af mere internationalt kendte druer: Chardonnay, Sauvignon og den lokale Krstac.

Hvis man besøger landet kan man passende besøge nogle af vinområderne som primært befinder sig i udkanten af Podgorica og regionen Crmnica som ligger ved søen Skadar.

 Jeg kan varmt anbefale den lette Sauvignon.

 
Naturvand Udskriv
sndag, 09 juli 2006

Omringet af skove og i et område der aldrig har været forurenet, har nationalparken Durmitor et stort antal rene bjergkilder. Sjældne er de regioner hvor du kan drikke vand fra enhver kilde på din vej og  fra hvert et vandløb - uden fare. Hele Durmitor nationalparken er en sådan region.

Der kan man få mineralvand på flaske, også kaldet for GORSKA (Bjergvandet). Den varme kilde ligger på den sydlige del af bjergmassivet, i foden af skoven Bukovicka gora, som ligger midt i et urørt naturområde. Vandet i kilden er kendetegnet ved et lavt mineralindhold og har en stabil temperatur på omkring 50 C.

 

 

Related Items

RocketTheme Joomla Templates