Home
Udskriv

 Landet har i mange år været promoveret som et strandparadis. Det er det også - men det er langtfra det eneste Montengro byder på. Jeg nyder selv mest det nordlige Montenegro - The Highlands. Det er der man finder ro, smukke udsigter, vandløb, floder man kan drikke fra og bjergudsigter som kan give én åndenød.

Jeg er selv highlander og mit hjerte danser af glæde når jeg fra Podgorica kører op ad canyon Moracha, gennem byen Kolasin op nordpå til min fødeby Berane.

Det er her at du kan river-rafte på floden Tara, eller bjergbestige Durmitor og Kom, trekke, mountainbike, fiske i smukke floder og (hvis man er til det) jage vildt. Om vinteren er det et rigtigt godt sted at stå på ski - omend man dog ikke skal forvente Avoriaz standarder. Men hyggeligt og smukt er det.

En "kombinationsferie" som jeg selv ynder, er én uge i højlandet, efterfulgt af en uge ved havet - for så at tage et par afstresningsdage i højlandet igen. Så er jeg klar til at tage hjem igen, velopladet.

I slutningen af oktober kan man, hvis man er heldig, bade i det stadig varme Adriaterhav for så, efter nogle timers kørsel, at stå på ski på Durmitor.

 
< Forrige   Nste >