Home
Hvad skete der i 2012 Udskriv
fredag, 11 januar 2013


Den største begivenhed i det forgange år måtte være Montenegros håndboldpiger, som vandt sølv i håndbold ved OL og blev europamestre i 2012, efter en gyser af en finale mod Norge i begge turneringer. De fik stor hjælp fra de, fra Danmark hjemvendte, Bojana Popovic og Maja Savic, som havde gjort stor karierre i dansk håndbold.

På den udenrigsmæssige område fik Montenegro en stor sejr, da EU indvilgede i at starte forhandlingerne med EU om optagelse. Dette er et af de sidste skridt mod en endelig optagelse i EU. Samtidigt blev Montenegro et fuldgyldigt medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

På den indenrigspolitiske front skete der også en del. Der blev afholdt folketingsvalg og det regerende parti (DPS - Det demokratiske parti af socialister) blev genvalgt. Det har nu siddet på magten siden 1997, med Milo Djukanovic som skiftevis præsident og premiereminister. Han havde ellers forladt alle regeringsposter og ville trække sig tilbage som forretningsmand, men valgte alligevel at opstille. Den tidligere premiereminister Igor Luksic overtog udenrigsministerposten.

Den tidligere regering havde været i modvind gennem hele sommeren, da studenter, fagforeninger og NGOs afholdt demonstrationer hvor det blev krævet at regeringen trådte tilbage med beskyldinger om korruption. Der samledes omkring 10.000 demonstranter i flere omgange, men det blev ikke det store tilløbsstykke som oppositionen havde regnet med.

Desværre gik det ikke så godt med arbejdsløsheden, som toppede i år med næsten 25%. Nogle vitale produkter blev også dyrere - bl.a. blev benzin og el 7% dyrere i 2012. Gennemsnitslønen var på 478 euro og landet kom ud af 2012 med en positiv vækst af bruttonational produktet.

I januar 2012 blev Montenegro ramt af en snestorm, gjorde at regeringen måtte indføre undtagelsestilstand. Mange landsbyer blev isoleret fra omverdenen og de måtte få hjælp fra helikopter og militær. Trafikken blev lammet i flere uger.

Desværre blev landet også ramt af flere affærer. I en retsag i USA kom det frem at en højtstående funktionærs søster modtog en "gave" i millionstørrelsen for at bistå ved salget af det montenegrinske statslige telefonselskab da det blev privatiseret til det ungarske/tyske Telecom. I alt havde Telekom betalt over 7 millioner euro til forskellige funktionærer for at få lov til at købe det montenegrinske selskab. Der kom dog ingen anklager og det blev ved snakken, da ingen kunne bevise hvilke funktionærer det drejede sig om, selvom oppositionen mente at det kun kunne være den daværende premiereminister Djukanovics søster, som var en kendt advokat i landet, som var blandt de nævnte. Den amerikanske retsag endte i forlig mellem parterne, og ingen videre oplysninger kom ud i offentligheden.

Marko Mugosa, sønnen til borgmesteren i Podgorica, havde købt en grund til 200.000 euro for en måned senere at sælge den samme grund til 1.000.000 euro til den kinesiske ambassade. Han blev i medierne beskyldt for at gøre brug af sin fars position i hovedstaden, for at kunne udføre denne handel. Der blev dog ikke rejst nogle anklager i sagen.

Den tidligere borgmester i Budva, Rajko Kuljaca, fik en dom på 4 års fængsel for en korruptionsanklage i en byggesag i kystbyen Budva.


Alt i alt et begivenhedsrigt år i det lille land.

 
< Forrige   Nste >