Home
Min tur i marts 2007 Udskriv
torsdag, 15 marts 2007

PodgoricaMontenegro - starten 2007:  Jeg havde en hurtig tur til Montenegro i starten af marts 2007, og blev en del overrasket. Det mest beskrivende ord for landet må være "sprudlende", for det summer af aktivitet i byerne på kysten. Selv de smukke bjerge, havet og det dejlige varme forår, kan ikke skjule at Montenegro nu mest ligner DR's byggeri x 10.000 - ja, det er simpelthen en gigantisk byggeplads.

I hovedstaden Podgorica er man startet men en enorm udbygning af byen - od det kan mærkes. Priserne på lejlighederne er eksploderet, mest på grund af den store tilvandring til hovedstaden fra de nordlige byer, men også pga. en tilvandring af udenlandske diplomater, stabe, funktionærer, deres børns lærere og og diverse virksomhedarbejdere.  Landet blev selvstændigt i maj 2006, og skal nu åbenbart have alle de kendetegn som et selvstændint land nu skal have, og det medfører en relativ stor stigning i befolkningstallet, og det diplomatiske korps fylder godt i statistikken hos de 650.000 montenegrinere, som landet består af.

Byggearbejderne er ikke montenegrinere, det er sikkert. Jeg så ikke én eneste i den tid jeg var der, accenten var serbisk, bosnisk, albansk og jeg så også en del Roma'er udføre det manuelle arbejde. Gæstearbejderne gør det for en slik, og det har presset lønningerne så meget ned, at det for en montenegrinsk byggearbejder ikke kan betale sig at tage arbejde. Dog har det haft den positive effekt at byggeriet kan gøres meget billigere, så at vækstraten har vokset. Men man behøves ikke at være montenegrinsk byggearbejder - slet ikke hvis man har jord, for så kan man vinke farvel til de hårde dage i sol og snavs, og sige goddag til en god sjat penge, da jorden er steget gevaldigt i de sidste par år. Folk fortæller at sælgerne om morgenen lægger ud med en pris, for så om eftermiddagen at fordoble den!

Investorene kæmper om de gode byggepladser, modeordene er "legalisering af objekter", "forbindelser i kommunen", "grundopmåling" og "tilladelser". Bygge- og salgsmarkedet i landet får Danmarks prisstigninger de sidste år på huse og byggegrunde til at ligne en sandkasse-byg.  En rengøringsassistent i går med en ordentlig kredit i det lokale supermarked kan i dag nu sagtens være milionær - i Euro.. Jeg så en landmand (er i gang med at bygge til sit hus), store grove hænder i blå beskidte overalls - for i stor kontrast at have en stor (og jeg mener stor!) skinnende guldkæde om halsen. Han havde lige "solgt fra".

Og hvem køber: ja, rent kvadratmetermæssigt er det hollænderne der fører, derefter er der en tæt kamp mellem russere, irere og den montenegrinske diaspora. Kvadratmeterprisen på en grund (uden byggetilladelse) ligger mellem 518 og 30.000 kr. . Gennemsnittet ligger i imellem 900 -13000 Euro i bjergene over Budva, Petrovac og Becici. For dem med byggetilladelse kan prisen nemt være fordoblet eller tredoblet. Kvadratmeterprisen for lejligheder ligger omkring 7.500-30.000 kr. Ude i "bushen" kan man, hvis man køber meget af gangen, dog få prisen væsentligt ned.

Der er også flere kendte købere - blandt flere famøse verdensborgere kan bl.a. nævnes Laudrup-brødrene, som hver har købt sin lejlighed på en lækker lokation i Budva. Men naboerne var ret ligeglade, og var tværtimod ret fjendske over for byggeriet fordi at byggeherren ikke havde taget hensyn til parkeringspladser og vejforhold. Og de to ting er et generelt problem i den overbebyggede turisthovedstad Budva. Når m2 prisen er så høj så bliver der skåret ned på de "ikke gevinstgivende" m2. Og kommunen virker ligeglad.

Vejinfrastrukturen er dog blevet bedre - hovedvejene er pæne og vedligeholdte, og der bygges nye veje til de øde områder omkring kysten. Nok mest fordi at den gamle devise "uden vej, intet land" åbenbart er sivet ind hos kommunerne og deres vejplanlæggere. For at kunne sælge noget må man kunne komme ud til stedet.

Et sådan sted blev udnyttet af et norsk ældreprojekt (formentlig finansieret af den norske stat) som nu i et sådant øde sted bygger et stort rehabiliteringscenter. Normændene har ellers en lang tradition i Montenegro, da de ældre nordmænd har brugt landet til at varme deres kolde norske marv siden 1970-erne.

(Fortsættes)

 
< Forrige   Nste >