Home arrow Om landet arrow De stærke nationalfølelser
De stærke nationalfølelser Udskriv
fredag, 01 februar 2008

Montenegrinere

Montenegrinerne er et lille folkefærd på en ca. 600.000 som bor i et land på størrelse med Nordirland. I gamle dage betragtede montenegrinere sig selv som den kristen-ortodokse del af befolkningen i Montenegro. I de seneste år er denne definition groet til også at omfatte andre etniske grupper som findes i landet. Bl.a. er flere og flere muslimer i Montenegro begyndt at omtale sig selv som montenegrinere.

Det serbisk/ikke-serbiske dilemma

Den etniske situation er blevet mere og mere kompliceret gennem de sidste år. I gamle dage betragtede montenegrinere sig selv som en del af det serbiske folk, som talte serbisk og havde serbiske ortodokse rødder. Serberne kom til Balkan i det 6. århundrede men stammede fra de slaviske lande i det nuværende Nordtyskland og Polen, og som vandrede sydpå under de store folkevandringer med andre slaviske stammer som bl.a. Kroaterne.

Der er dog i de seneste 15 år vokset en stor gruppe af montenegrinere, som ikke opfatter sig selv som serbere. Det er et synspunkt som bl.a. har rødder fra tiden i slutningen af 1. verdenskig, hvor Montengro blev annekseret af Serbien, kongen blev forment adgang til landet og den montenegrinske kirke blev gjort til en integreret del af den Serbisk ortodoske Kirke. Derfor har uafhængighedsbevægelsen i Montenegro i 1990-erne ikke kun haft en geografisk betydning, men også haft en karakter af etnisk og kirkemæssig distancering mellem de to folkeslag. Dette har skabt et stort splid i selve Montenegro, hvor ca. halvdelen af  montenegrinerene ikke opfatter sig selv som serbere. De har genoplivet egen montenegrinsk kirke og mange vælger at kalde deres sprog for montenegrinsk frem for serbisk.

Denne opsplitning har også manifesteret sig i politiken, hvor de forskellige partier er grupperet i serbiske og montenegrinske, og dette har gjort at landet til tider politisk har været paralyseret. Ca. 32% af befolkningen betragter sig selv som serbiske montenegrinere og ca. 40% betragter sig kun som montenegrinere. Resten af befolkningen falder under flere grupper af mindretal.

For den besøgende dansker er det rart at være klar over disse forhold, da det nemt kan udvikle sig til hektiske diskussioner og pinlige situationer. Det bedste er nok slet ikke at omtale emnet og i det hele taget afholde sig fra de politiske situationer med de lokale.

Mindretal

Foruden montengrinerne (både de serbiske og ikke-serbiske), er der også andre mindretal. Bosniere-Muslimer, albanere og kroater.

Muslimerne i Bosnien (og i hele Jugoslavien) fik efter 2. verdenskrig status som folkeslag - og blev kaldt for Muslimerne. Denne religøse betegnelse fik altså status af et folkeslag, selvom de etnisk set er af samme afstamning som resten af det slaviske element på Balkan. Mange blev islamiseret under den 500 lange tyrkiske okupation af landet fra 1389 til 1914. - fortrinsvis i Bosnien,  men også i andre dele af Jugoslavien. Under borgerkrigen i Bosnien og Hercegovina, foretrak mange muslimer at ændre deres etniske betegnelse til Bosnier (Bosnjak) og mange muslimer i de omkringliggende republiker tog eksemplet til sig. Derfor er den muslimske del af befolkningen delt i Bosniere (betragter sig som selvstændig etnisk gruppe) og Muslimer som har en mere udflydende grænse omkring etnicitet, og hvoraf mange også betragter sig selv som montenegrinere.

Bosniere og Muslimer udgør ca. 18% af befolkningen. Muslimerne betragter deres sprog som enten serbisk eller montenegrinsk - hvorimod Bosniere kalder deres sprog for bosnisk. Begge sprog er dog ens med det sprog som montenegrinerne, kroaterne og serberne taler - kun navnet adskiller.

Albanere

Albanere er et selvstændigt folke som primært er centreret i Albanien og Kosovo-provinsen. De er repræsenteret i Montenegro i ca. 5% af befolkningen, og bor primært i den østlige og sydøstlige del af Montenegro som grænser op imod Albanien. De er primært muslimer men der er også en stor del som er katolikker. De har deres eget specifikke sprog - albansk - og de har ikke sprogslægtskab med resten af befolkningen. Alle forstår dog det officelle sprog - montenegrinsk (serbisk, bosnisk og kroatisk).

Kroater

Kun en ganske lille del af befolkningen er kroatere - og de er primært koncentreret ved den nordlige kyst på grænsen til Kroatien. De kalder deres jugoslaviske variant af sproget for kroatisk.

 
< Forrige
RocketTheme Joomla Templates