Home arrow Yachting arrow Yachting i Montenegro
Yachting i Montenegro Udskriv
onsdag, 07 april 2010

Montenegros kystlinje er ikke særlig lang i forhold til f.eks. den kroatiske kystlinje - men den er ubeskriveligt smuk. Især er fjorden Boka Kotorska en af de smukkeste i verden, med dens små antikke pittoreske byer, indkredset af de høje bjerge og med smukke og rolige havne, betagende og har lokket sejlbåde og yachts fra hele verden siden bl.a. Sophia Loren og Carlo Ponti besøgte fjorden i 60-erne.

Luksumarinaen "Porto Montenegro"

Sidste år åbnede der en stor luksusmarina "Porto Montenegro" som er beregnet til at huse nogle af verdens største yachter og hvis formål er at trække kunder fra marinaerne i Monaco og Nice, bl.a. som homeports og overvintringssted for de megastore yachts i den allerstørste klasse.

Porto Montenegro var tidligere et havn for store handelskibe og blev bygget af østrig-ungarene i 1900-tallet, men blev af et antal investorer med navne som den europæiske familie Rothchild, den kanadiske multimilliardær Munk og nogle russike oliebaroner, omdannet til en af middelhavets smukkeste og mest luksuriøse marinaer.

Den kan huse yachts fra 12 til 200 meter, sikkerhed både fra vejr og tyv, moderne lejligheder med direkte udsigt til marinaen, shopping, bowling, tennis og med planlagte golfbaner i den umiddelbare nærhed.

Priserne er i forhold til den kroatiske kyst er ikke overvældende dyre: en helårs-plads for en 12-meter båd er ca. 3600 Euro, hvor den samme pris i Kroatien er ca. 2800. Prisen skal ses i forhold til at man her måske kan gnide skulder med Michael Douglas og Catherine Zeta Jones (som har hus i Boka Kotorska) eller med nogle af de andre hollywood-stjerner, internationale sportstjerner og andre rige godtfolk.

Marinaen ligger centralt både i forhold til den kroatiske kyst som ligger ca. 2 km fra marinaen, den italienske sydkyst som ligger 5-10 timers sejlads og den græske kyst som ligger lige syd for.

De mindre marinaer

Men Montenegro har ikke så mange marinaer man kan prale af - byen Kotor har en marina lige ud for den smukke antikke by, men faciliteterne er ikke så gode mht. bad, vask mv.. Derefter er der marinaen i Budva som er overproppet om sommeren og hvor man ikke kan sove p.g.a. den larm der kommer fra stranddiskotekerne. Desuden er den dyr i forhold hvad man får for pengene, og sikkerheden er ikke specielt god i forhold til vind og vejr, da marinaen ligger åbent ud mod Adriaterhavet.

Til sidst ligger der et par marinaer i den store havneby Bar, som er billige ift. vinteropbevaring - men hvor faciliteterne er ikke er specielt gode. Prisen for vinteropbevaring af en ca. 11 meters båd i Bar er 1450 Euro og man skal lægge 20% oveni hvis den skal op af vandet. Bundklargøring og maling koster ca. 1000 Euro for samme båd. Det er det billigste man kan få for pengene i Montenegro.

At sejle i Montenegro

For at sejle i Montenegro med udenlandsk båd koster det ca. 350 Euro om året. Der kræves et form for bevis for at man kan sejle: f.eks. et dansk duelighedsbevis og en VHF-certificering. Derudover skal man melde sin ankomst hos havnepolitiet hvor man får udstedt tilladelsen.

Der findes gode motor-mekanikere i både Bar og Porto Montenegro hvis uheldet skulle være ude.

Husk at checke vejret for området, da adriaterhavsstormene (Bura) kan komme pludseligt og med uventet kraft. 

Man må med sejlbåd komme 50 meter fra strandene, hvilket giver mulighed for at besøge de strande der ellers er utilgængelige fra land, og hvor man kan få privatliv og fred for de ellers overfyldte strande i højsæsonen. Dog skal man passe på forholdene under vandet og på vandet da der kan forekomme undervandsklipper og hurtige speedbåde med ejere der ikke har den store forstand på sejlads og reglement.

Mere info om sejlads i fremtiden


Vi her på Montenegro.DK har planer om at skrive en serie af artikler om sejlads i Montenegro, så hold øje med siden i fremtiden hvis du ønsker mere information. Hvis du selv ønsker at dele dine erfaringer så skriv endeligt til os. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os - se kontaktadressen i bjælken til højre.

Undertegnede var nede og sejle i påsken 2010 og havde en dejlig oplevelse, med bl.a. en 10-timers tur for sejl og motor fra Kotor til Bar.

Vojkan Trifunovic

(Klik HER for at gå til vores Yachting-sektion)

 
RocketTheme Joomla Templates