MN officielt EU-kandidat
lrdag, 18 december 2010

Det Europæiske Råd, som består af EU statsministre, besluttede i går at give Montenegro en officiel status som EU-kandidat for fuldt medlemskab. Dette blev vel modtaget i Montenegro af både regering og opposition, dog med fælles forståelse at der ikke var tid til at feste, men til at rulle ærmerne op og starte med arbejdet. EU har nemlig 7 betingelser som Montenegro skal opfylde før de får adgang til forhandlingsbordet. Betingelser som kan være svære at opfylde.

Disse betingelser vedrører bl.a. at sætte valgloven i overenstemmelse med forfatningen, styrkelse af den administrative kapacitet og domstolenes uafhængighed, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, en forbedring af mediernes frihed og samarbejde med det civile samfund, bekæmpelse af diskrimination, og finde bæredygtige løsninger for at lukke Roma- lejren i Konik.

"Vi besluttede at give Montenegro kandidatstatus,  og det har understreget troen i EU om, at det vestlige Balkan har et europæisk perspektiv," sagde præsident for det Europæsike Råd Herman van Rompuy på et pressemøde efter et topmøde for EU's ledere i Bruxelles.

Men blot fordi man har fået kandidat-status betyder det ikke at vejen til fuldt medlemskab er kort. Makedonien, som fik kandidat-status for 5 år siden, er et tydeligt bevis på dette. Man regner normalt med at det tager 6 år før man kan komme til forhandlingsbordet - dog regner man med at Montenegro kan begynde forhandlingerne i 2012.

Der har også været tale om at den montenegrinske premiereminister Djukanovic vil gå af i starten af næste uge, og at han kun har ventet på kandidat-statusen før han offentliggjorde sin tilbagetrækning fra politik.